I denne artikel kan du læse om hvad "Information om kunder" i Place2Book er og hvordan du kan oprette informationerne.
Artiklen vil komme ind på følgende:
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hvad er "Information om kunder"?
Funktionen "Information om kunder" giver dig mulighed for at få yderligere oplysninger, præferencer eller andre relevante detaljer fra dine billetkøbere i salgsforløbet.
Hvis du for eksempel afholder et arrangement med madservering, kan du tilføje "vegetar" som en mulighed, så dine kunder kan oplyse dig, hvis de er vegetarer.
Et andet eksempel kunne være et arrangement på en skole, hvor der var behov for at vide navn og klassetrin på deltageren. I dette tilfælde ville kan kunne lave 2 informationer, en til at udfylde barnets navn og en anden til at udfylde barnets klassetrin.
Det kunne også være der var behov for nogle yderligere oplysninger som CPR-nr, medlems nr eller lignende. Disse ville også kunne blive angivet ved brug af information om kunder.
Hvordan opretter jeg "Information om kunder"?
For at oprette "Information om kunder", skal du først have oprettet et arrangement. Se evt. denne guide til hvordan du opretter et arrangement: https://support.place2book.com/support/solutions/articles/80000139336-oprettelse-af-arrangement
Når du har oprettet et arrangement, skal du gå ind på redigering af arrangementet. På oversigten findes muligheden "Information om kunder":

Når du tilføjer en information er der mange muligheder for hvad du kan gøre. Alle disse muligheder vil nu blive gennemgået.
Tekster
For det første skal teksterne "Ønsket information" og "Hjælpetekst" tilføjes, disse er obligatoriske på alle informationer. "Ønsket information" er den tekst der vil fremstå mest tydeligt i salgsforløbet. "Hjælpetekst" er en ekstra tekst man skal tilføje, som er lidt mere dybdegående, denne tekst vil stå med småt under "Ønsket information" teksten.

Derefter er der en mulighed for at tilføje "Forudbestemte værdier". "Forudbestemte værdier" benyttes hvis man gerne vil have en drop down menu med flere muligheder, frem for at billetkøberen skriver egen tekst. Dette kan f.eks bruges hvis man gerne bare vil have et svar som er "Ja" eller "Nej". Det kan også bruges til f.eks at vælge en bestemt slags fyld i en sandwich. De forudbestemte værdier indsættes med komma i mellem, se eksempel på billedet:

Hvis du ikke ønsker at have forudbestemte værdier, kan du blot efterlade feltet tomt.
Indstillinger
Det er også muligt at slå en række indstillinger til:

Påkrævet: Billetkøber skal udfylde informationen for at gennemføre et køb.
Vises på billet: Informationen vises på billetten.
Til internt brug: Indstillingen aktiveres hvis der er tale om personfølsomme oplysninger som f.eks CPR nr. Når den er aktiveret vil informationen ikke blive vist på kvitteringssiden, offentlige deltagerlister og mails. Informationen kan stadig findes i Place2Book.
Vises på den offentlige deltagerliste: Informationen vil blive vist på den offentlige deltagerliste, hvis man har slået den til på arrangementet.
Aktiv: Informationen vil komme frem i salgsforløbet. Man kan evt. slå indstillingen fra, hvis man ikke længere ønsker at modtage informationen fra billetkøbere.
Stregkode: Indstillingen kan aktiveres hvis man ønsker at bruge informationen som stregkode. Dette kunne f.eks være et medlems nr. eller studie nr. som dermed kan skannes frem for at skanne et medlems- eller studiekort.
Bliver anvendt
Man skal også vælge hvordan informationen skal blive anvendt i salgsforløbet.
Her er der mulighed for enten at vælge informationen skal udfyldes for hver billet der bliver lagt i kurven, eller at den skal udfyldes én gang for hele salget.
Yderligere kan man vælge informationen kun skal bruges til en bestemt billettype. Det kunne f.eks være der var en information der kun var nødvendig at angive for en børnebillet, men ikke relevant for en voksenbillet.

Validering
Validering kan bruges hvis du ønsker at billetkøbere skriver noget indenfor et bestemt format. Dette kunne f.eks være en information hvor billetkøber skal skrive sin fødselsdag, der kan man så lave en validering der sikre alle skriver deres fødselsdag på formen ddmmyyyy, hvilket svarer til at man f.eks skriver 11051999 som er datoen 11/05-99.
For at tilføje en validering skal du starte med at trykke på "Vis/skjul validering".
I Place2Book er der mulighed for at benytte nogle valideringer der allerede er lavet, disse kan man blot klikke på og så vil valideringsinformationerne blive udfyldt. Alternativt kan du også lave din egen validering og indsætte den.

Video
Du kan evt. se denne lille video der viser hvordan man opretter en information:
Bemærk. at hvis videoen virker sløret, kan du ændre kvaliteten ved at trykke på tandhjulet, vælge "Kvalitet" og derefter vælge "1080p".